EXO ARNVIND søger en erfaren IT Supporter til stor international koncern beliggende i det centrale midt-jylland.
Stillingen kræver en bred forståelse og erfaring for Microsofts løsninger, og support i et internationalt setup.
Der kan samtidig tilbydes attraktive karriere mæssige udviklingsmuligheder i et internationalt miljø, samt en rigtig stærk vilkårs- og løn-pakke.
Om virksomheden:
Vores kunde ejer og udvikler virksomheder ud fra danske værdier, kultur og ledelse. Der er ca. 3.500 ansatte, hvoraf jobbet omhandler support af ca. halvdelen af disse. Produkterne udvikles, producerer og sælges i Danmark, Norge, Sverige, England, Irland, Tyskland samt Polen. Vores kunde gennemgår i disse år en kraftig udvikling via flere større og vigtige implementeringer såsom nyt ERP system, konvertering af produktprogram, standardisering af processer og funktioner samt kontinuert innovation for at sikre markedspositionen.
Den fælles IT-afdelings brugere er fordelt på mange lokationer i indland og udland. IT-afdelingen sidder primært i det centrale Midt-Jylland – hvilket betyder du får en bred kontaktflade til kolleger placeret rundt omkring i Danmark såvel som udland. Dette betyder på samme måde at opgaverne spænder bredt over forskellige kulturer, sprog og mennesker og du skal derfor have lyst til at arbejde med mange og forskellige mennesker i et åbent og uformelt miljø.
Om stillingen:
De primære opgaver er indenfor slutbruger-support, uddannelse samt træning af brugere i bedre og mere effektiv udnyttelse af vores kundes IT-platform og løsninger. Opgaven består dels i at supportere brugere on-site på kontorer i Danmark samtidig med at du agerer talerør ind mod den resterende del af IT-afdelingen med fokus på de udfordringer og problemer du møder hos brugerne. Du skal med andre ord kunne forstå og forklare IT-sprog til slut-brugere samt sikre nødvendig attention på de vigtigste opgaver i IT-afdelingen.
Du vil få ansvar for at supportere en meget bred vifte af løsninger og systemer og jobbet indeholder alle typer opgaver lige fra defekte mobiltelefoner over opsætning af nye PC’ere og applikationer til support af cloud services og andre tjenester.
Du skal derfor være nysgerrig anlagt og have lyst til at sætte dig ind i nye løsninger og teknologier. Du fungerer godt i teams og forstår at udnytte kollegers ekspertise og erfaring.
Du vil være en erfaren del af et team på 3 andre kolleger, som alle varetager slutbruger support og kundebetjening og i samarbejde med den øvrige del af IT-organisationen sikre effektiv udnyttelse af vores værktøjer.
Det er et krav du er velbevandret i Microsoft’s løsninger – herunder Windows 7/10, Office 2013, Outlook, Sharepoint samt Skype for Business. Det vil være en fordel hvis du har kendskab eller erfaring med forretningssystemer såsom Axapta, Office365, SAP såvel som cloud services.
Vores tjekliste til dig som kandidat:
- Erfaren med support i større internationale organisationer og IT-funktioner.
- Bred erfaring i Microsofts løsninger
- Taler og skriver dansk, og engelsk godt
- Energisk, humoristisk, og kvalitetsbevidst team player med sans for detaljen
- Potentiale til at vokse i stillingen
Hvis ovenstående måske kunne være dig, så send dit CV i fortrolighed til cd3e8a9a18bb@apply.breezy.hr , eller søg direkte på vores jobportal:
http://exo-arnvind.breezy.hr/p/cd3e8a9a18bb-erfaren-it-supporter
———————
Sådan gør du, hvis du selv kender relevante kandidater
Hos os tjener du penge på selv at kende de rigtige kandidater! Du kan indsende dem her (også som et link direkte fra LinkedIn mobile):
Hvis du indsender en ny kandidat vi ikke allerede har, og vedkommende efterfølgende får jobbet giver det en bonus på 5.000 kr. til dig!
Hvis du gerne vil tjene flere penge regelmæssigt på at finde spændende kandidater skal du registrere dig som EXO Partner her: http://exo-a.com/sign-up-exo-partner/
Vi glæder os til at høre fra dig !