EXO ARNVIND søger en Oracle ERP Business Analyst. Vores kunde er en global virksomhed med kontorer og distributører i 55 lande og mere end 1100 medarbejdere. De er absolut markedsledende inden for udstyr og løsninger til måling og håndtering af lyd og vibration.
Vores kunde benytter Oracle’s E-business Suite ERP platform globalt og de har et stærkt hold af interne ressourcer, der driver og videreudvikler platformen.
De har besluttet at opgradere til seneste version for fortsat at kunne skabe nye muligheder og videreudvikle deres processer.
ANSVARSOMRÅDER
Du bliver en del af deres globale IT afdeling, der varetager drift og udvikling af deres forretningskritiske infrastruktur / forretningsapplikationer. Sammen med ERP teamet der består af en DBA, en systemadministrator, en udvikler samt to andre Business Analysts, har du til opgave at videreudvikle applikationen.
Dit daglige arbejde inkluderer bl.a.:
• Funktionel konsulent på en række moduler i Oracle EBS R12.2.
• Rådgivning af forretningen om processer, funktionalitet samt løsningsdesign.
• Udarbejde specifikationer til udvikling.
• Prioriter, koordinere og drive leverancer i tæt dialog med forretningen.
PROFESSIONELLE KVALIFIKATIONER
Vi søger en erfaren Business Analyst, der både kan supplere det nuværende team og være lead på den forestående opgradering.
Du har erfaring inden for følgende områder:
• Du har solid erfaring med Oracle E-Business Suite/ gerne R12.
• Du har stor forretnings- og procesforståelse.
• Du arbejder analytisk og benytter data til dine beslutninger
PERSONLIGE KVALIFIKATIONER
Du er typen der tager ejerskab af de enkelte opgaver og området som helhed. Du er målrettet og søger succes gennem opnåede resultater.
ERP har stort fokus og ambitionerne er høje – så du nyder og trives i spotlight, hvor dine løsninger er afgørende for vores effektivitet.
Du vil strække dig langt for at imødekomme de mange ønsker, men går ikke på kompromis med ordentligt håndværk, stabilitet og gennemtænkt arkitektur.
Det er en global funktion, så flere af dine kollegaer arbejder fra andre lande. Du bør således ikke have problemer med at koncernsproget er engelsk.
Du tilbydes:
I denne stilling har du mulighed for at udvikle din karriere sammen med nogle af de mest passionerede lyd- og vibrationseksperter fra hele verden. Frihed under ansvar er rammen for medarbejderne og det giver en god balance mellem arbejde og familieliv og fremmer konstant udvikling af professionelle og personlige kompetencer i et internationalt og sjovt arbejdsmiljø.
Hvis ovenstående måske kunne være dig, så send dit CV i fortrolighed til os.
Sådan gør du, hvis du selv kender relevante kandidater
Hos EXO ARNVIND tjener du penge på selv at kende de rigtige kandidater! Du kan indsende dem her (helst som et link direkte fra LinkedIn).
e-mail link til dine kandidater
Hvis du indsender en ny kandidat vi ikke allerede har, og vedkommende efterfølgende får jobbet giver det en bonus på 5.000 kr. til dig!
Hvis du gerne vil tjene flere penge regelmæssigt på at finde spændende kandidater skal du registrere dig som EXO Partner her: https://exo-a.com/sign-up-exo-partner/
Vi glæder os til at høre fra dig !